Velkommen til CASA SIG

Plads til 4-6 gæster og indeholder 3 soveværelser, 2 badeværelser, køkken samt en indbydende stue. Perfekt til familier eller mindre grupper, der søger en afslappende og komfortabel ferie.

På de følgende sider finder du en oversigt over de vigtigste og mest praktiske informationer om boligen.

CASA SIG

Adresse:

Calle Aitana
Zodiaco VI, 45
03189 Orihuela Alicante

https://maps.app.goo.gl/33raAnpYeTJdF53z6?g_st=i&utm_campaign=ac-im

Las Filipinas er et charmerende boligområde i Orihuela Costa (Alicante), der kombinerer ro med let adgang til aktiviteter. Området er kendt for sin fredelige atmosfære og sin nærhed til Villamartín Plaza og La Zenia Boulevard.

Transport til lufhavn:

  • 55 km til Alicante (ca. 60 min.): Gratis vej
  • 67 km til Alicante (ca. 50 min.): Betalingsvej (7 EUR)

Afstande:

  • 500 meter: Lokale købmænd, restauranter og frisører
  • 1,2 km: Stort supermarked
  • 1,5 km: Mange gode restauranter
  • 5 km til La Zenia Boulevard
  • 5-7 km: Smukke strande
  • 13 km: Storbyen Torrevieja

 

Vi ønsker, at alle får en fantastisk oplevelse i CASA SIG. 

Pas godt på huset – som om det var dit eget 😉

Efterlad huset rent og ryddeligt, så de næste gæster kan nyde det fra første øjeblik.

Vis hensyn til naboerne og lokalområdet

Nyd hvert eneste øjeblik af jeres ophold

Tak, fordi I hjælper os med at passe godt på CASA SIG. 😊

Har I spørgsmål eller forslag til forbedringer.

Vi vil meget gerne høre fra jer, hvis der er noget, I savner, eller noget vi kan gøre bedre!

Skriv til Nordlundvej@gmail.com

Torben & Trine Sig
Calle Aitana
Zodiaco VI, 45
03189 Orihuela Alicante
Spain

I kan kontakte os på mobil nr.

Information om huset

Affald:

  • Intet affald må stilles udenfor huset. Dette tiltrækker kakerlakker.
  • Affald, madrester og tomme flasker må aldrig stå fremme.
  • Tøm altid skraldespanden i affaldscontaineren på vejen.

Markise:

  • Rul markisen ind om natten, ved blæsevejr og når du forlader huset.

Håndklæder:

  • Pool-/strandhåndklæder: Findes i skabet på værelset nedenunder.
  • Badehåndklæder: Findes på hvert badeværelse.

Nøgler:

🔑 VIGTIGT – HUSK AT LÅSE KORREKT

🚪 Hoveddøren
Hoveddøren smækker og låser automatisk, når den lukkes.
Hav derfor altid din nøgle med dig – eller sørg for, at den sidder i døren, når det er nødvendigt.
Når hoveddøren låses med nøgle, skal du dreje nøglen 2 hele omgange.

⚠️ VIGTIGT: Hvis nøglen ikke drejes 2 gange, er døren ikke korrekt sikkerhedslåst.
🔒 Sorte gitterlåger - Alle sorte gitterlåger skal være låst, hver gang man forlader huset. Dette gælder også, selvom man kun er væk i kortere tid.

🔑 Nøgleskab
Navnene på de forskellige nøgler står i nøgleskabet bag døren.
Husk altid at hænge nøglerne tilbage på deres plads efter brug.
⚠️ TAK FOR AT HUSKE DET

Wi-Fi:

  • Netværksnavn: CASA SIG 
  • Adgangskode: Spanien2025

Fri afbenyttelse:

  • Ting, der står fremme, må I gerne benytte. Princippet er dog, at når man tager det sidste, sørger man for at fylde op igen.
  • Elcyklerne står til jeres rådighed i cykelskuret. Det er meget vigtigt, at de altid låses – uanset hvor de parkeres, også ved huset. Når cyklerne parkeres i byen, skal de så vidt muligt låses fast til et stativ eller lignende.
  • Hver aften skal cyklerne sættes tilbage i cykelskuret og låses. Vær opmærksom på, at elcykler er meget attraktive for tyve i Spanien, så det er vigtigt, at vi passer godt på dem. 😊
  • Når I forlader huset, må I gerne tage batterierne af cyklerne og lægge dem i skuffen nedenunder. Det er helt fint, hvis de ikke er fuldt opladede – den bedste opladningsgrad ved opbevaring er 50-70 %.

Planter:

  • Planterne vil sætte pris på at få vand – både dem udenfor og den store stueplante i stuen.

Gasflaske til grill:

  • Du finder det i skabet, der er placeret lige før porten ind til den store terrasse på bagsiden af huset.

Ved afrejse:

  • Opvaskemaskinen skal være tømt og lukket.
  • VIGTIGT! Varmtvandsbeholderen skal slukkes ved kontakten i køkkenet (på højre side)
  • Sengetøj og tørre håndklæder skal lægges på badeværelset (nederste etage).
  • Våde håndklæder skal blive hængende på badeværelserne.
  • Afbryd strømmen til TV, køkkenmaskiner og vaskemaskine ved at tage stikket ud af stikkontakten.
  • Rengør grillen og stil den tilbage i skabet.
  • Pak havemøbler og hynder sammen på alle ude områderne, se hvordan på infoen i huset. 

 

Velkommen til Las Filipinas

Las Filipinas er et charmerende boligområde i Orihuela Costa (Alicante), der kombinerer ro med let adgang til aktiviteter. Området er kendt for sin fredelige atmosfære og sin nærhed til Villamartín Plaza og La Zenia Boulevard.

Med disse tips kan du planlægge dit ophold og få mest muligt ud af de fantastiske omgivelser:

Aktiviteter i området:

Golf: Nyd godt af at være tæt på fire mesterskabsgolfbaner: Las Colinas, Las Ramblas, Campoamor og Villamartín.

Strande: Slap af på de nærliggende Blå Flag-strande som La Zenia, Cabo Roig og Campoamor.

Andet: Udforsk lokale restauranter, barer, minigolfbaner, shoppingcentre, og prøv kræfter med forskellige former for vandsport.

Anbefalede spisesteder:

Forkæl dine smagsløg! 🍽️ Her er vores anbefalinger til fantastiske madoplevelser tæt på CASA SIG:

I gåafstand fra CASA SIG:

  • LA PIAZZA
  • The Stone Grill 
  • Fuente Dolce Vita

Kort køretur fra CASA SIG 10-14 km:

  • La Vuelta
  • Las Cuevas
  • Alberto Grill House
  • Restaurante la Casona

Længere tur – i Alicante by:

  • Voltereta Tanzania
  • Lit Hot Pot
  • Thai Corner
  • Mexican Granny Voltereta

 

Opret din egen hjemmeside med Webador